Det er ikke så tit jeg planlægger en hel aften foran skærmen – men kombination af at det var DR2 ( havde det været TV2 ville jeg ha vidst bedre) og emnet coaching fik mig til at rydde aftenen og sætte mig godt tilrette – ja, oven i købet med en blok og en blyant inden for rækkevidde – det her kan jeg garanteret lære noget af, tænkte jeg.
Men ak – det var godt nok den mest miserable forestilling jeg længe har været vidne til. En gang tandløs sødsuppe journalistik fra start til slut – ikke helt til slut. Jeg synes faktisk, at det sidste indslag med Carsten Mørk havde sine positive sider. Men Carsten Mørk – dygtig som han sikkert er – er jo ikke ligefrem en nyhed (de stakkels kaniner skulle frem fra arkiverne – igen…)
Der var en dejlig promotion for brillebutikken på strøget – og de havde flotte briller alle sammen – men hvad de rent faktisk reelt brugte de coaches til konkret, det fandt vi aldrig ud af. Der var ikke noget: ”Jeg stod her i livet, og efter mit coaching forløb skete der helt konkret det og det ..”Nul og nix – bare 2900 Café Latte idyl og smoothies.
Sikke en fuldstændig forspildt chance for at lave noget virkelig interessant fjernsyn. Tænk, hvor kunne det havde været spændende at få belyst, hvad coaching virkelig er, og hvor mange forskellige opfattelser af coaching, der findes. Eller en debatrunde med nogle af de meget forskellig coaches.
Eller bore lidt i spørgsmålet nogen coaches koster 500 kr per time og andre 5000 per time - hvad er forskellen. Coaching er på mange måder lige så broget som brugtvogns markedet.
Hvor var den skarpe og kritiske gennemgang af coachens forudsætninger – hvad kan de? Hvad har de lært? Eller én der tog fat i, at de der virkelig tjener penge på coaching er dem, der uddanner coaches – som så til gengæld har det noget sværere med få det til at løbe rundt (der er noget pyramidesalg over det).
Men nej – vi fik langsomme billeder af mor og datter – bagfra – på en græsmark. Efter at de have talt en del om at lade være med at smække med døre… og så fik vi en omgang landsbyidyl fra trekantsområdet. Her forstod jeg aldrig hvori coaching bestod, eller også ved jeg bare ikke hvad coaching er – eller måske jeg bare var faldet lidt i søvn på det tidspunkt….
Afsnittet med damen der tog til coach for at blive hjulpet med sin trafikskræk – ja han klarede det da rigtig flot, den gode prof coach – men helt ærligt, hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt dem, at den slags problemer ikke er coachingproblemer, og at meget få coaches overhovet er klædt på til at tackle det, der i virkeligheder hører ind under angstlidelser og som virkelig er noget, der kræver stor viden og indsigt at kunne behandle. Det er ikke noget, ’Johnson’ lige kan trille os hen og få fikset mellem to foredrag.
Og den stakles Lasse Zael, der blev præsenteret som Danmarks bedst erhvervscoach, fik ikke mange chancer for at give os bare et lille glimt af, hvad det så er han kan – og som er så godt for erhvervslivet. Sølle fem minutters lommefilosofi på en balkon blev det til…Tænk en interessant samtale/interview, man kunne have haft med den mand i stedet.
Hvis jeg ikke vidste bedre, kunne man tro, at det hele var en stor gang product placement: Promtion for en brillebutik, en Livstilsekspert og en fremtidsforsker – ja vel også en landsby, der gerne skulle have nye tilflyttere nødtørftigt pakket ind under overskriften ‘coaching’.
Utroligt at DR2’s programledelse have sat en hel aften af til et så spændende emne, som er så meget oppe i tiden, lavede sådan en gang hø ud af det.
Ku’ de da bare have hyret en coach til at hjælpe dem fra start….
